Italien

Italien – en verden af vin, kultur og oplevelser

Uanset hvor du tager hen i Italien, kan du altid få et godt glas vin serveret. Der findes tusindvis af vingårde, som fremstiller spændende vine dyrket på forskellige druer.

Langt de fleste af vores vine importerer vi fra vingårde i Piemonte, men vi fører også vine fra vingården Casello Bondoni, der ligger i Lombardiet på sydkysten af Gardasøen.

Vi udvælger vores producenter meget nøje, så vi kan sikre dig de allerbedste vine, for som vi siger: Vi sælger kun vine, vi selv har lyst til at drikke.

Azienda Agricola Costa Catterina

Costa Catterina er en familiedrevet vingård i byen Castagnito, der ligger tæt på Alba. Klimaet i området minder på mange punkter om Danmarks med kolde vintre og varme, tørre somre. Vinene får mange smagsnuancer af at overleve i det barske klima, hvilket fører til nogle meget spændende vine. Læs mere om Costa Catterina her.

Tenuto San Mauro

På toppen af en ​​bakke i Piemonte finder du vingården Tenuta San Mauro, hvis vinmarker ligger mellem Asti og Alba-distrikterne. Her producerer familien nogle fantastiske vine med DOC og DOCG klassifikationen. Vingården fra det nittende århundrede er bygget i den typiske Piemonte stil, omgivet af en mur med en stor central gårdsplads. Læs mere om Tenuto San Mauro her.

Stefano Rossotto

Vingården, som også ligger i Piemonte, har sine rødder helt tilbage til 1923, hvor grundlæggeren plantede den første vinmark på bakkerne i Cinzano Torinese. Den dag i dag er det en familiedrevet virksomhed, der lever af at producere nogle skønne DOC-klassificerede vine. På vingården er der både vinbutik og smagerum. Læs mere om Stefano Rossotto her.

Casello Bondoni

Vingården Casello Bondoni ligger på sydkysten af Gardasøen mellem Desenzano del Garda og Sirmione. På vinmarkerne dyrker familien vine produceret på disse druetyper: Trebbiano di Lugana, Marzemino, Cabernet og Chardonnay. Udover selve vingården er der en underjordisk kælder og et tårn, hvorfra man har en vidunderlig udsigt over hele vingården. Læs mere om Casello Bondoni her.

Vinsmagning på de lokale vingårde

Er du på tur rundt i Italien, så snyd ikke dig selv for at besøge en af disse fremragende vinproducenter. Det er altid en stor oplevelse, og hvis du hilser fra os, er vi sikre på, du bliver budt på et godt glas vin og en fortælling om vingården.

Vil du vide mere om vinene fra de forskellige vingårde, er du altid velkommen til at kontakte os.

Hvilken vin skal du vælge? Kontakt os

Viser 1–6 af 23 resultater