Italien
En verden af vin, kultur og oplevelser
Uanset hvor du tager hen i Italien, kan du altid få et godt glas vin serveret. Der findes tusindvis af vingårde, som fremstiller spændende vine dyrket på forskellige druer.
Langt de fleste af vores vine importerer vi fra vingårde i Piemonte, men vi fører også vine Umbrien og Toscana.
Vi udvælger vores producenter meget nøje, så vi kan sikre dig de allerbedste vine, for som vi siger: Vi sælger kun vine, vi selv har lyst til at drikke.
Azienda Agricola Costa Catterina
I Piemonte tæt på Alba ligger den dejlige vingård, Azienda Agricola Costa Catterina, som Antonio og Antonella Coscia driver med en stor passion for vin.
Det, der gør denne vingård helt speciel er, at hver enkelt vin bliver dyrket på sit eget særlige stykke jord. Klimaet i området minder på mange punkter om Danmarks. Vintrene er kolde, mens somrene for det meste er varme og tørre. Bjerge udgør en meget stor del af Piemontes areal men danner heldigvis lidt læ for elementernes rasen.
Vinene får mange forskellige smagsnuancer af at overleve i det barske klima, og det er virkelig nogle dejlige og klassiske vine, de producerer på Costa Catterina. Læs mere om Costa Catterina her.
Tenuto San Mauro
På toppen af en bakke i Piemonte finder du vingården Tenuta San Mauro, hvis vinmarker ligger mellem Asti og Alba-distrikterne. Her producerer familien nogle fantastiske vine med DOC og DOCG klassifikationen.
Selve gården er en gammel familiegård, hvor tradition og udfordring går hånd i hånd. Mauro Bianco og hans familie producerer nogle meget dejlige vine med DOC og DOCG klassifikation.
Vingården har det typiske nittende århundredes piemontesiske præg og er omgivet af en mur med en stor central gårdsplads. Her finder du både en samling af historiske traktorer og en værdifuld samling af redskaber og instrumenter fra et ægte antik landbrug. Læs mere om Tenuto San Mauro her.
Stefano Rossotto
Vingården, som også ligger i Piemonte, har sine rødder helt tilbage til 1923, hvor grundlæggeren Ferdinando plantede den allerførste vinmark på bakkerne i Cinzano Torinese.
I 1960’erne fik vingården anerkendelsen Controlled Origin (D.O.C.), og de første vine blev aftappet med Rossottos mærke.
Den dag i dag er det en familiedrevet virksomhed, hvor indehaveren, Stefano arbejder sammen med sønnerne Federico, ønolog og Matteo, agrotekniker. På vingården er der både vinbutik og smagerum. Læs mere om Stefano Rossotto her.
Azienda Agricola Bocale di Valentini
Bocale er en mindre familiedrevet vingård, hvor far og sønner går hånd i hånd om at få god kvalitet ud af gårdens vinproduktion. Bocale er beliggende i Umbrien, nærmere betegnet i området ved byerne Montefalco og Bevagna, som er det eneste sted, hvor man dyrker denne drue. Valentini-familien har været forbundet med byen Montefalco i over hundrede år.
I den lokale dialekt betyder bocale et to-liters krus vin eller olivenolie, men er også navnet, som denne familie fra Montefalco altid har været kendt for.
Produktionerne af Montefalco Rosso og Montefalco Sagrantino er autentiske udtryk for en innovation i traditionen, hvor naturens frugt blandes med perfektion og enkelhed af menneskelige bevægelser. Læs mere om Bocale di Valentini her.
Borgo Casa al Vento
– essensen af Chianti i en bæredygtig vingård
Borgo Casa al Vento, beliggende 5 km fra Gaiole in Chianti er i hjertet af regionen Chianti, omgivet af det fantastiske og rolige toskanske landskab, med de bløde bakker og romantiske atmosfære. Området er beliggende mellem Firenze og Siena.
Det, der engang var en lille landsby i landet, er blevet omdannet til en oplevelse for gæster der er på jagt efter Chiantis ægte sjæl.
Vinkælderen er altid åben for rundvisning og smagning af økologisk Chianti Classico vin og andre vine, samt smagning af olivenolie, der er dyrket og produceret på stedet.
Der produceres 4 rødvine, hvoraf 2 er økologiske, 1 hvidvin og 1 rosevin. De økologiske vine produceres uden brug af tilsætningsstoffer og er derfor også uden sulfitter.
Gården er selvforsynende med vand og el, og arbejder målrettet på at blive så bæredygtige som muligt.
Restauranten tilbyder retter af sæsonbestemte råvarer med respekt for den lokale kulinariske tradition, autentiske smag fra et rigt og uspoleret land. Der tilbydes også madlavningskurser for alle der måtte have lyst til dette.
Det er også muligt at overnatte på Borgo Casa al Vento i et rart miljø og i velinrettede værelser.
Læs mere om Casa al Vento her.
Vinsmagning på de lokale vingårde
Er du på tur rundt i Italien, så snyd ikke dig selv for at besøge en af disse fremragende vinproducenter. Det er altid en stor oplevelse, og hvis du hilser fra os, er vi sikre på, du bliver budt på et godt glas vin og en fortælling om vingården.
Vil du vide mere om vinene fra de forskellige vingårde, er du altid velkommen til at kontakte os.
Viser alle 15 resultater
-
Barbaresco DOCG 2013
170,00kr. -
Bocale Montefalco Rosso DOCG
119,00kr. -
Bocale Montefalco Sagrantino DOCG
229,00kr. -
Chianti Classico “ARIA” – Casa al Vento
119,00kr. -
Collina Torinese Barbera DOC
115,00kr. -
Content Chiaretto (rosé)
95,00kr. -
Deliziosa Malvasia
99,00kr. -
Deliziosa Malvasia
99,00kr. -
Eclisse Piemonte DOC Rosso
149,00kr. -
Matinée – Sauvignon
120,00kr. -
Moscato d’Asti
95,00kr. -
Moscato d’Asti DOCG 2015
95,00kr. -
Roero Arneis ‘Arsivel’ DOCG
95,00kr. -
Tilbud
Roero DOCG – Costa Catterina
170,00kr. -
Toscana Bianco “ALLÌARIA” – Casa al Vento
89,00kr.